OM FUTTEN

FUTTEN

– en lille historie om Futten set af forfatteren Peter Mouritzen

Uden for Futten er der et vandløb. Nogle vil kalde den for en bæk, men blandt venner af Futten er den en flod. Hvad mange nemlig ikke ved er, at den står i direkte forbindelse med Vesterhavet, som er et af de syv verdenshave. Det Hvide Tårn, der i dag er Rygertårn, var før i tiden kølerum, og i de ældste tider var det bolig for Flod- mesteren, som ingen længere kan huske. Han blev også kaldt for Snapsemesteren, for det siges – uden garanti for sandheden – at floden oprindelig var en flod af snaps, hvis kilde løb tør. Tårnet skulle være bygget over den snapsekilde. Nu er det kun et vandløb, men floden løber stadig langs Futten ned under den hvide bro, der fører til fastlandet over til Blokhus Torv med de mange mennesker om sommeren.

Futten er nemlig som en ø i Blokhus, et lille, hyggeligt sted, noget for sig selv.

Futten stammer helt tilbage fra 1761. Det er otte år før Napoleon blev født. Han har dog ikke været her. Hvilket på en måde er synd, for hvis han i stedet for Elba var blevet deporteret til Futten, var han ganske givet blevet dér, tilfreds med at drikke den gode futsnaps, muntre sig med de lokale piger – for de lystige Blokhus-piger i det livlige skudehandelsamfund havde som motto Hellere komme galt af sted end slet ikke komme af sted – og lege lidt med sin hat. Hvis Napoleon havde sat sin hat i Futtens Flod, ville han have haft den fornøjelse at se den sejle med strømmen under broen og videre ned ad Strandvejen og krabbe sig vej i vandløbet på stranden ud i havet og videre ud til solnedgangen. I stedet for at lide sit nederlag på slagmarken i Waterloo kunne han havde nydt solnedgangen på stranden ved Vesterhavet med en sol, der gik ned med hans hat på hovedet.

En solnedgang i Blokhus er nemlig et fantastisk skue. Ingen solnedgang er ens, og i det hele taget er Blokhus om sommeren uforudsigelig. Der er ikke alene masser af liv, der er også magi. Især i de lyse sommernætter. Ingen kender dagen, før Futten lukker, som den gamle salmedigter Ingemann skrev. Nå nej, han skrev: Ingen kender dagen, før solen går ned. Men det er det samme. Solnedgangen i Blokhus er nemlig noget for sig selv, ligesom Futten.

I det hele taget står solen i Blokhus i direkte kontakt med Futten. På en af bjælkerne inde i Fut-stuen kan man læse de kloge ord: En dag uden fut er som en dag uden sol. Og det er måske forklaringen på, at der er så megen sol i Blokhus, for fut drikkes flittigt. Hvad er fut? Det er en enebærsnaps, der siges at være lavet på opskriften fra snapsekilden. Drikken har altid været populær. I gamle dage sagde man, at bønderne i omegnen drog til købmanden – Futten var købmandsgård i gammel tid – for at drikke fut. Som undskyldning over for deres koner sagde de, at de skulle besøge købmandens syge hest. Den hed Fut. Deraf navnet på snapsen. Hesten var så populær, at den levede meget længe. Også efter den var død. Nogle påstår, at den lever endnu.

Visse sommeraftener omkring midsommer, da det kogler af sære syner, kan man – hvis man sidder på terrassen ved hovedindgangen under kastanjerne – være heldig at se de sjældne futfisk i floden Fut. Men man skal have øjnene med sig, for det er fisk der ikke er nemme at se. De er glasklare, næsten usynlige; de har form af små glas. Snapseglas. De kommer i stimer, men det er ikke alle, der kan se dem. De, der kan, får faktisk en overraskelse, når de vender blikket fra floden tilbage til deres bord. For der står en stime af tomme glas!

De tre kastanjetræer ved terrassen har for resten også en historie. De vidner om frugtbarhed. De siges at være plantet af en af de tidligere ejere af Futten. Han
fik tre døtre og plantede en kastanje til hver af dem. Det er træer man mener har en frugtsommelig kraft, og det er ikke tilrådeligt for kvinder at sætte sig under kastan- jen, hvis man ikke vil have børn.

Inde i Futten er der rigt dekoreret med maritime genstande.

Døren til dametoilettet er et søstykke malet af den lokale marinemaler Niels Jensen. Samme maler har malet en anden dør i Futtens inderste lokale. Den er fastgjort i loftet, men kan beses nede fra gulvet ligesom Michelangelos loftsudsmykning i Det Sixtinske Kapel. Døren her i Futtens Kapel har et søhestemotiv. Og der er andet eksotisk fra havet. Lamperne i Futtens hovedlokale er italienske blækspruttelamper. De blev brugt af italienske fiskere til at lokke blæksprutter op fra havet. Nu bruges de til
at læse spisekortet og fiske visa-kortene frem i lyset. Andet interessant interiør,
der fortæller om ejerne, er det ovale vindue mellem stue og det vestlige vindfang. Vinduet stammer fra Uffe Beckers tid. Uffe Becker var ejer af Futten tilbage i 60erne og 70erne. Vinduet er fra en gammel operationsstue på sygehuset i Hjørring. Uffe Becker stammede fra Hjørring. Han var søn af den berømte forfatter Knuth Becker, der skrev det store værk om drengen Kai i Vendelby (Hjørring). Om Knuth Becker selv har besøgt Futten melder historien ikke noget om. Men én ting er sikkert, hans værk om Vendelby var stærkt som en futsnaps!

model skib

Futtens nuværende ejere er Thomas Othegraven og Steffen Ebdrup. Før dem var det Steffen Ebdrup og Henrik Skaarup, der også er kapelmester for lørdags- jazzen, som Futten er kendt for. Før dem igen hed ejerne Søren W. Andersen og Morten Pedersen. Tidligere var det Thyge Nicolajsen, før ham H.P. Jansen, Uffe Becker er nævnt; men Severin Svenningsen skal ikke glemmes. Svenningsen er lige- som forfatteren Thomas Olesen Løkken lidt af en legende i Blokhus, Svenningsen var strandfoged m.m.m., og det var ham der drev det navnkundige Klitgaards Bade- hotel omkring 1. verdenskrig. Det var også ham, der slog dørene op for Futten som offentlig skænkestue i 40erne, for Futten har som nævnt også været købmandsgård og lager med tove og tjære og smør og korn og sukker og saltet flæsk og brændevin for den driftige skudehandel med Norge især. Senere dagligstue for Klitgårds Bade- hotel, privat beboelse og aftægtsbolig for Svenningsens forældre. Ifølge forfatteren Tage Klitgaard Svenningsen, der er barnebarn af Svenningsen – boede hans olde- forældre i Futtens stue i 1920erne, og oldefar døde der af chok. Chokket skyldtes den infernalske larm han pludselig hørte fra stranden. Han havde måske troet, at
1. verdenskrig var brudt ud igen; men det var den ny tids terror. Automobilen. På Blokhus strand samledes alle landsdelens flotte automobiler til et væddeløb. Og når de gassede op til start, har det lydt som om verden gik under!

Futten er fuld er historier. Nogle sande, andre myter. Nogle skal man tage med en gran salt – og en futsnaps til. Skål.

historie ror