Vores unikke lokaler danner rammen for din fest
Futten tilbyder historiske selskabslokaler til dit arrangement, om det måtte være bryllup, konfirmation, fødselsdag eller noget meget mindre. Vores hyggelige kroge sørger for stemningen, personalet sørger for mad og drikke og I sørger selv for det gode humør.
Inde i Restaurant Futten er der rigt dekoreret med maritime genstande. Døren til dametoilettet er et søstykke malet af den lokale marinemaler Niels Jensen. Samme maler har malet en anden dør i Futtens inderste lokale. Den er fastgjort i loftet, men kan beses nede fra gulvet ligesom Michelangelos loftsudsmykning i Det Sixtinske Kapel. Døren her i Futtens Kapel har et søhestemotiv. Og der er andet eksotisk fra havet. Lamperne i Futtens hovedlokale er italienske blækspruttelamper. De blev brugt af italienske fiskere til at lokke blæksprutter op fra havet. Nu bruges de til at læse spisekortet og fiske visa-kortene frem i luset.
Andet interessant der fortælles om, er det ovale vindue mellem stue og det vestlige vindfang. Vinduet stammer fra Uffe Beckers tid. Uffe Becker var ejer af Futten tilbage i 60’erne og 70’erne. Vinduet er fra en gammel operationsstue på sygehuset i Hjørring.
Futten er fuld er historier. Nogle sande, andre myter. Vær med til at skrive historien længere – og afhold dit næste arrangement eller selskab i Futtens legendariske lokaler.
Kontakt os for at arrangere dit næste selskab på tlf. (+45) 98 24 82 03 eller mail: info@futten.dk